Er du på udkig efter et charmerende mødelokale i dagtimerne til din strategidag, workshop, dit frokostarrangement, børnefødselsdagen eller noget helt andet?
Jacob & the spices er en lille, intim og hyggelig restaurant med masser af atmosfære midt på Indre Nørrebro med plads til 30 spisende gæster. Stedet er specialiseret i gryderetter og har aftenåbent. Vi lejer derfor lokalet ud i dagtimerne alle ugens dage i tidsrummet kl. 9:30 – 16:30. Lokaleleje er 2.500 kr.
Egen forplejning kan medbringes, mens drikkevarer købes gennem Jacob & the spices. Køkkenet kan udelukkende anvendes til anretning.
Jacob & the spices kan også stå for forplejning på dagen med snacks, frokost og formiddags- og eftermiddagskaffe efter jeres ønsker. Vi har et bredt udvalg af gryderetter (kødbaserede- og veganske), grydewraps, pulled pork burger og -bowl, salater, desserter og snacks. Herudover øl på fad fra Hancock, gode hvid- og rødvine, sodavand, kaffe m.m. Alt sammen til fair priser.
Menu- og drikke-kort fremsendes ved forespørgsel.
Der vil være personale til stede på dagen til servering og afrydning, og hvad I ellers har brug for af hjælp undervejs.