Bryllupper er ofte en meget smuk begivenhed og de er omgivet af et hav af bryllupsskikke, bryllupstraditioner og i mange tilfælde også overtro og en masse symboler.
I denne artikel vil vi komme ind på alle de bryllupstraditioner der er for et godt gammeldags Dansk bryllup imellem en brudgom og hans brud.
Mange af traditionerne har ændret sig meget igennem tiden, men selve symbolikken er der blevet holdt fast på, eller de har ændret sig, så de passer bedre til det vi kender i dag.
Hvis I er på udkig efter en bestemt tradition, dens betydning, eller I blot er nysgerrige, så kan I benytte vores indholdsfortegnelse her til højre, hvor I kan hoppe direkte til den bryllupstradition, eller overtro (i nogle tilfælde) som i gene vil læse mere om.
Før brylluppet
Et bryllup er jo meget mere end en hyldest til kærligheden, ethvert brudepar vil sikkert kunne fortælle lange historier omkring den praktiske del af planlægningen af brylluppet, fra der er en der går på knæ og frier, til festen er ovre og brudeparret kan begynde og leve deres liv sammen som mand og kone (I den traditionelle form)
Frieriet
Traditionen tro, så er det brudgommens opgave at fri til sin udkårne. Dette gøres på et knæ med en forlovelsesring, der skal symbolisere starten på den rejse de skal på sammen. Ligeledes er det jo et symbol på at brudgommen vil spørge sin kommende brud, om hun vil bruge resten af sit liv sammen med ham.
Traditionen tro er det som sagt en ring som brudgommen holder, men en langstilket rød rose er også noget der er blevet brugt i mange år for at indlede frieriet.
Frieriet har i mange år også været symbol på at der skal ligge en større romantisk situation bagved, fordi frieriet er en af de største historier der bliver fortalt til venner og familie og dette fortæller meget om brudgommen og hans indstilling til romantikken bag hans tanke.
Må bruden fri?
Traditionen tro har det altid været mandens "opgave" at fri til den kommende brud, men ifølge traditionen, så har kvinden altid haft en dag, hvor hun havde "tilladelse" til at fri. Den dag er skuddag, der falder hver 4. år d. 24. februar. Hvis manden så sagde nej til kvindens frieri, skulle han forære hende 12 par handsker eller noget andet fint.
I dag har mange måske en lidt anden indstilling til hvorvidt det er okay at det er kvinden der frier, da vi har nogle anderledes kønsroller, hvor ligestilling er meget vigtigere. Men mange holder traditionen i hævd med at det er manden der frier.
Tilladelse til at ægte
En anden tradition har også været, at manden satte sig ned med brudens far eller brudens forældre og spurgte om tilladelse til at få kvindens hånd.
Når så brudens far havde givet brudgommen din tilladelse, var det ligeledes en godkendelse af brudgommen, samt at han kunne tage sig af hans datter og forsørge hende, herunder også økonomisk.
Der er stadig mange der gør dette, af respekt for brudens forældre på trods af at det ikke har den samme betydning i dag, som det havde tidligere.
Hvis en af parterne der skal giftes er under 18 år gammel, skal man rent juridisk stadig have tilladelse til at blive gift.
Forlovelsen
Forlovelsen er en vigtig periode for mange par og er den periode fra frieriet til brylluppet. I gamle dage var det helt normalt at parret ikke boede sammen inden brylluppet og bestemt ikke havde fuldbyrdet ægteskabet før bryllupsnatten.
I dag har vi nogle anderledes sociale spilleregler og det er helt normalt at et par er kærester, samt flytter sammen i en rum tid, inden der bliver talt om giftermål og frierier.
En forlovelse har ikke haft nogen juridisk betydning siden 1969, hvilket betyder at det i dag blot er en tradition, mange holder i hævd fordi den giver en anderledes status til parrets forhold.
Når brylluppet skal planlægges er det traditionen at brudgommen vælger en forlover (Best man) som ofte er en af brudgommens gode venner, der samtidig skal stå for nogle praktiske opgaver under brylluppet, herunder skal han holde ringene.
Bruden har også en forlover, dette har dog traditionen tro, altid været brudens far, der gav hende væk (metaforisk) til hende kommende mand. Hvis brudens far ikke kunne være der var det oftest en bror, onkel eller anden vigtig mandlig rollemodel i brudens liv, der gav hende væk.
I gamle dage var forloverne bryllupsvidner, der skulle bevisne at alt gik rigtig til med brylluppet, men det har i dag ingen juridisk betydning og er blot en tradition de fleste brudepar stadig følger.
Betale for brylluppet
I gamle dage var traditionen at det var brudens forældre der skulle betale for brylluppet. Grunden til dette var, at den kommende brud skulle bruge dine penge på at få en god uddannelse, så han kunne forsørge sin kommende hustru og give hende et godt liv.
Dengang var kvinderne heller ikke på arbejdsmarkedet, så derfor gav det god mening med de traditionelle kønsroller der ligger i denne tradition.
I dag er det helt normalt at brudeparret selv betaler omkostningerne for deres bryllup, men mange får også økonomisk hjælp af deres forældre, da det ofte er dyrt at blive gift og holde en stor fest.
Det praktiske bryllup
Et bryllup handler ikke kun om at man skal binde sig til hinanden, men med de storartede (og ofte dyre bryllupper) ligger der utroligt meget praktisk arbejde i at stable et bryllup på benene. For mange tager det flere års planlægning og opsparing, inden parret er klar til at holde en overdådig bryllupsfest.
Kirken har i århundreder været indbegrebet af bryllupper, men mange vælger i dag også at blive gift på rådhuset, eller ude i naturen og handler i høj grad om hvad man har af traditioner i familien, eller hvor meget der skal gøres ud af brylluppet og dets symbolik.
Mange brudepar vælger at blive gift i en kirke, hvor enten bruden, gommen eller begge har et tilhørsforhold i forvejen.
Det kan være at en af parterne er blevet døbt eller konfirmeret i den pågældende kirke, eller en af deres forældre har et tilhørsforhold til kirken.
For mange handler det også om tilhørsforholdet til den præst der er i den pågældende kirke, som måske har døbt eller konfirmeret enten bruden eller brudgommen.
Folkekirken er jo symbolet på den kristne tro vi har i Danmark, men der er mange der vælger et traditionelt kirkebryllup, selvom de ikke tror på gud, eller har et tilhørsforhold til kirken, netop fordi det er så traditionelt at blive gift i en kirke.
Her på Selskabslokaler.dk elsker vi jo at hjælpe folk med at finde det helt perfekte lokale til deres bryllup, om det så skal holdes på et slot eller et forsamlingshus, så er der helt klart et lokale eller et sted, som vil sætte den helt rigtige stemning til jeres bryllup.
Der er ikke så mange traditioner i forbindelse med valget af festlokale til bryllupsfesten, men der findes mange traditioner for hvordan man holder selve brylluppet, hvordan man indretter festen og hvordan det hele skal løbe af stablen, derfor er det vigtigt at finde et lokale der passer til jeres traditioner og jeres fest.
Hvis du nogensinde har holdt et bryllup, eller været i gang med at arrangere et bryllup, så ved du det hurtigt kan blive en dyr omgang, især hvis der er en masse drømme der skal gå i opfyldelse.
Budgettet er en afgørende del af at holde et bryllup, både fordi det er afgørende for jeres økonomi nu og fremadrettet, men også fordi det sætter forventningerne til jeres bryllup og giver jer overblik over om festen skal holdes på et slot eller i jeres have derhjemme.
Vi har skrevet en artikel der hjælper dig med at lægge det helt rigtige bryllupsbudget, samt giver dig en gratis Excel skabelon, så du kan begynde at lægge dit budget allerede nu. Artiklen finder du ved at følge linket herunder.
Indbydelser har ændret sig meget igennem tiden og især ved bryllupper sker der en del i dag. Traditionen har altid været, at man udsender et "save the date" kort, der informerer dine gæster om at der vil blive afholdt bryllup på en bestemt dato, gerne mere end 6 måneder før den store dag.
Når dette er sendt ud, har I, i ro og mag mulighed for at planlægge dagen og senere sende den officielle indbydelse ud, velvidende at jeres gæster allerede har sat et "X" i kalenderen.
Hvis I ønsker at få printet jeres indbydelser professionelt, kan I få det gjort hos >VistaPrint
En polterabend er en gammel tradition, men man kender ikke rigtig til den oprindelse opståelde af denne tradition. Man ved dog at den stammer fra Tyskland, hvor ordene "Poltern" og "Abend" betyder buldre og aften.
Traditionen tro, så kom vennerne til brudeparret, dagen før brylluppet og smadrede lertøj, for at drive poltergejster væk. Det var altså en form for udrendselse af onde onder.
I nyere tid er en polterabend ikke længere noget der afholdes dagen før, men gerne noget der afholdes i ugerne op til brylluppet.
Det foregår ofte på den måde, at bruden eller gommen bliver "bortført" at sine nærmeste venner til en dag med aktiviteter, lege ogg ofte en del alkohol.
I nogle kredse er det også en tradition, at det skal ses dom den sidste dag, hvor den kommende brud eller gom er en fri fugl, hvorfor de så skal ud og være sammen med en anden end deres kommende. Dette er fog ikke noget der er normalt længere.
Udsmykning af kirken
Udsmykningen af kirken, hvis man vælger at blive gift i en kirke, er en del af udgifterne til brylluppet og det er normalt at mange brudepar bruger mange penge på blomster og anden udsmykning, så de kan få et flot og magisk bryllup.
Traditionen tro er det ofte brudeparrets familie eller venner der udsmykker kirken, i samarbejde med kirkens medarbejdere, så brudeparret kan blive positivt overrasket over den gestus som deres familie og venner har gjort for dem.
Vælger man at blive gift andre steder end i folkekirken, så skal der afsættes ekstra penge til udsmykning.
I dag vælger mange også at få trykket hæfter med salmer og tale rækken kirken, for at slippe for at have salmebøger fremme.
Natten før brylluppet er en meget hellig tradition, der selvfølgelig har ændret sig lidt de sidste mange år, men mange brudepar holder den i hævd for traditionens skyld.
Traditionen siger at det bringer uheld for brudeparret at sove i samme seng, natten før brylluppet. Det er derfor helt normalt at bruden eller gommen sover hos sin familie, så de først ser hinanden, når bruden går op af kirkegulvet til selve brylluppet.
Det er ligeledes en tradition, at brudgommen ikke må se bruden i hendes bryllupskjole før hun går ned af kirkegulvet til selve vielsen.
Transport til kirken
Traditionen tro, så ankommer bruden og gommen til kirken hver for sig. Gommen skal ankomme ca. 30 minutter før vielsen sammen med hans forlover (Best man). De sætter sig så ved alteret i højre side, hvor gommen skal sidde tættest på alteret. Hvorefter de venter på bruden.
Bruden er den sidste der skal ankomme til kirken, hvor hun typisk ankommer sammen med den der skal give hende væk.
Under vielsen
Der er mange traditioner når man bliver gift i en kirke, fra hvor de enkelte personer skal stå, hvilke sange man synger, til hvornår der er nogen der skal ankomme.
Derudover så er en kirkelig vielse jo en tradition i sig selv, der går tusinder af år tilbage, hvor samfundet så helt anderledes på ægteskabet, hvor det i dag er en kærlighedshandling, var det i gamle dage, en pligt.
Men i dag er det en smuk tradition, som kun de færreste går ind i ved tvang, hvorfor det er blevet til en storslået fest, der skal hylde brudeparrets kærlighed.
Brudgommen
Ankomst til kirken for brudgommen
Som tidligere nævnt, så skal brudgommen ankomme til kirken, ca. 30 minutter før vielsen, hvor han ankommer sammen med sin forlover og sætter sig ved alteret og venter på sin kommende hustru.
Gommen sætter sig tættest på alteret og venter, på at vielsen starter, når bruden ankommer.
Når bruden ankommer til kirken som den sidste, så går hun ned af kirkegulvet sammen med den person der skal give hende væk. Det er oftest hendes far, eller et andet mandligt familiemedlem, hvis faderen ikke kan være til stede, af den ene eller anden grund.
Når bruden går op af kirkegulvet, er det typisk til tonerne af bryllupsmarchen.
Hendes brudepiger følger efter bruden ned af kirkegulvet, og når de når til alteret, går bruden til venstre og stiller sig ved alteret, hvor gommen stiller sig til hendes højre, inden vielsen kan gå i gang.
Vielsesringe er en tradition der går tilbage til 1300 tallet, hvor det siden da har været et symbol på det bånd man har indgået.
I dag er det helt normalt at man både udveksler ringe, både ved vielsen og forlovelsen og mange "genbruger" ringen fra deres forlovelse til selve vielsen.
Der er list forskel på hvilken hånd man vælger at sætte ringen på. Ifølge traditionen har det været ringfingeren på venstre hånd, da man mener der går en blodåre direkte til hjertet, men mange mener den skal sidde på den hånd man afgiver sit troskabsløfte med, som er højre hånd. Det er derfor også den de fleste benytter i dag.
Salmerne i kirken
Det er en tradition at synge salmer i løbet af vielsen, hvor der er nogle naturlige pauser i præstens prædiken. Imens der synges, sidder brudeparret ned og gæsterne synger med.
Mange vælger at få trykt deres eget hæfte med salmerne, så man har programmet for vielsen, samt ikke behøver at finde salmebøger frem.
Herunder kan i se nogle af de mest populære salmer til bryllupper i Danmark, samt hvor i salmebogen de kan findes.
Marskallerne er typisk repræsentanter for brudens familie, der skal indfinde sig i kirken i god tid inden vielsen, så de kan hjælpe de gæster der ankommer, med at tage deres overtøj og hjælpe dem på plads i kirken.
I mange familier, er det dog normalt, at både bruden og gommens familie er behjælpelig med de praktiske ting i forbindelse med ankomst til kirken.
En hestesko i kirken er en forholdsvis ny tradition, hvor man lægger en blomsterpyntet hestesko ved kirkens udgang, som så skal symbolisere at man går ind i lykken.
Man bruger en gammel hestesko til formålet.
Når bruden og gommen forlader kirken, er det så traditionen, at gommen samler hesteskoen op, når brudeparret er på vej ud af kirken efter vielsen.
Dette giver ligeledes et flot minde, som amn kan have hængende på sin væg efterfølgende, som minde om den store dag,
Brudepiger og brudesvende
Brudepiger og brudesvende er i dag som regel børn der følger direkte efter bruden, eller går foran hende for at strø blomster, hun skal gå på.
I dag er brudepiger og brudesvende blot en tradition fra gamle dage, men for mange år siden havde de samme funktion som forloveren og skulle agere som bryllupsvidner.
Der er ingen grænser for hvor mange brudepiger eller brudesvende man kan have med til et bryllup, men de fysiske rammer sætter selvfølgelig en grænse i sig selv.
Espalier
Espalier er en tradition, hvor venner eller kollegaer til bruden eller brudgommen former et espalier i to rækker uden for kirkens våbenhus og holder noget op, der repræsenterer noget de har sammen med enten bruden eller gommen.
Er bruden eller gommen musikere, så kan der holdes guitarer, eller årer hvis den ene af brudeparret bruger meget tid på at sejle.
Imellem vielsen og festen
Når vielsen er overstået og brudeparret har sagt ja til hinanden, er traditionen, at gæsterne tager videre til en reception eller bryllupsfest, imens brudeparret tager ud med en fotograf og får taget bryllupsbilleder, imens de stadig har deres brudekjole og jakkesæt på, samtidig med at det ser rigtig flot ud.
Dette er ligeledes en tid hvor brudeparret kan nyde hinandens selskab, uden familie og venner der vil ønske dem tillykke, hvilket de får rig mulighed for bagefter.
Fotografering af brudeparret er en meget gammel tradition, hvor brudeparret får taget deres første billeder som mand og kone, så de kan se tilbage på dagen i mange år fremefter.
Det er helt normalt at mange brudepar tager ud i naturen og får taget nogle smukke billeder, der komplimenterer deres smukke tøj og passer til en smuk natur.
Det er også derfor mange par vælger at blive gift om sommeren, så de kan få nogle smukke naturlige billeder.
Til festen
Bryllupsfesten er den helt store fejring af brudeparret, hvor de inviterer familie, venner og kollegaer med, så de kan fejre deres ægteskab og deres kærlighed.
Det er festen der ofte er den største post i budgettet til et bryllup, da mange brudepar ikke sparer på mad og drikkevarer.
Bordplan
Bordplanen til festen er en meget vigtig del af opsætningen og der er en klar måde man skal sidde på ved brudeparrets bord.
Herunder kan i se hvordan brudeparret og deres nærmeste familie som regl sidder.
Gommens far
Brudens mor
Gommen
Bruden
Brudens far
Gommens mor
Resten af selskabet sidder gerne ved andre borde, hvis man ikke har opsat f. borde i en hestesko.
Når bordplanen bliver planlagt, så blander man gerne gæsterne, så bruden og gommens familie bliver blandet sammen og kommer til at lære hinanden at kende.
Man sætter som regel gæsterne blandet med mænd og kvinder som hver anden, så mændene har en borddame de skal tage sig af i løbet af festen.
Tale rækken
Et bryllup er jo fyldt med traditioner og der er også en række traditioner der kommer til udtrykt når der skal holdes taler til et bryllup.
Herunder kan du se den mest almindelige rækkefølge på taler til festen.
Toastmasteren byder velkommen
Brudens far taler til sin datter
Gommens tale til sin brud og hendes familie
Forloveren taler
Brudgommens far
Brudens tale (Dette er ikke en tradition, men et valg hun kan tage)
Herefter kan andre talere og indslag indfindes
Der er mange der vælger at gøre mere ud af talerne, end blot at tale til brudeparret og deres gæster. Mange vælger at lave et lille "show" i stedet for blot at tale, eller en lille leg, hvor brudeparret bliver taget med på en rejse.
Nogle vælger at gøre deres tale mere visuel og kreativ ved at medbringe videoer eller en PowerPoint med billeder af brudeparret.
Talerne til bryllupsfesten kommer ofte naturligt som en del af aftenen og planlægges med køkkenet (Af toastmasteren) så det ikke falder sammen med at der skal serveres retter.
Bryllupskagen til et bryllup er ikke blot en lækker og smuk dessert der er sat frem for synets skyld. Traditionen tro, så skal bruden (med hjælp fra sin nye mand) skære det første stykke af kagen. Gør hun ikke det, vil hun ifølge gammel overtro blive barnløs.
Det er ligeledes vigtigt at alle gæsterne får et stykke af bryllupskagen, ellers venter der ulykke forude for både brudeparret og deres gæster.
Det er også derfor at traditionelle bryllupskager er så store, så der er nok til alle.
Brudevals
Det er ifølge traditionerne vigtigt at brudeparret danser deres brudevals inden kl. 24.
Det foregår på den måde at alle gæsterne stiller sig i en rund ring omkring brudeparret, der begynder at danse brudevalsen, imens gæsterne klapper i takt til musikken.
Imens brudeparret danser, går gæsterne stille og roligt tættere på brudeparret, indtil de ikke kan danse mere, hvorefter de kysser hinanden.
Strømpebånd
Strømpebåndet på bruden er den mandlige tradition af at smide med brudebuketten.
Ifølge mange traditioner, skal gommen kravle under brudens kjole og tage hendes strømpebånd af, så han kan kaste det ud til de mandlige ugifte gæster, i samme stil som bruden skal kaste brudebuketten,
Dette foregår ofte, hvor bruden sidder på en stol og gæsterne står rundt om og klapper imens han tager strømpebåndet af (Gerne med munden)
Klippe i sløret
En anden tradition er jo at bruden skal bære et hvidt slør, der skal symbolisere brudens jomfruelighed. Efter brudeparret har danset deres brudevals, skal brudepigerne rive brudens slør i stykker.
Dette er en tradition der skal symbolisere og give bruden held i sit liv fremover.
Mange brude i dag, har et ekstra slør (et billigt slør) som di tager på efter brudevalsen, som brudepigerne så kan rive i stykker, så bruden staig har det rigtige slør, hun kan gemme i årene efter brylluppet.
Brudgommens sokker
Gommen skal heller ikke slippe for at blive overfaldet af sine brudesvende efter brudeparret har danset deres bryllupsvals.
Traditionen siger at man skal klippe en tå af gommens sokker, så han ikke kan fri til andre kvinder, efter han er blevet gift med sin brud.
Tøjet
Tøjet til et springende punkt til et bryllup, hvor alle øjne jo ofte hviler på bruden og hendes kjole. Men der er mange dele af brudeparrets tøj der er en del af traditionen til et bryllup.
Mange brudepar bruger rigtig mange penge på tøjet til den store dag og især brudekjolen kan koste mange tusinde kroner, hvilket er noget der er vigtigt at tage højde for når man lægger sit budget.
Brudekjolen
brudekjolen er en af de helt store omdrejningspunkter til et bryllup, hvor alle øjne jo hviler på bruden, imens hun føres ned af alteret af sin far, der skal give hende væk.
En brudekjole er traditionelt stor og hvid og den hvide farve symboliserer brudens jomfruelighed.
Det er sjældent at nogen vælger at bruge en brudekjole der ikke er hvid, men brudepigernes kjoler er ofte i en rød farve, for at skabe noget distance til brudens, så hun stråler mere og står mere ud i mængden.
Gammelt, nyt, lånt og blåt
Traditionen med noget gammelt, noget nyt, noget lånt og noget blåt kommer fra det gamle vers:
"Something old, something new, something borrowed, something blue and a silver sixpence in her shoe"
Traditionen stammer tilbage fra den victorianske tidsalder, hvor hver del af verset har forskellige symbolikker.
Noget gammel
Når bruden bærer noget gammelt, er det for at symbolisere hendes gamle liv. Det kan fx. være hun bærer et gammelt familiesmykke for at symbolisere sit bånd til hendes familie, som hun jo nu skifter ud med et nyt liv med sin kommende mand.
Noget nyt
Det nye hun har på sig skal symbolisere den lykke og fremgang som bruden skal til at opleve sammen med sin nye mand og den familie og tilværelse de sammen skal skabe for hinanden.
Noget lånt
Når bruden har noget lånt med, så skal det være noget som hun låner af en allerede lykkeligt gift kvinde, hvilket skal symbolisere held og lykke til det nye ægteskab hun er på vej ind i.
Noget blåt
Det blå stammer efter sigende fra en gammel jødisk tradition. Her betyder den blå farve reoskab og renhed, som samtidig er en del af brudens jomfruelighed over for sin kommende mand.
En silver sixpence i hendes sko
En silver sixpence er ikke en tradition vi bruger så meget i Danmark, men ifølge traditionen, så skulle der ligge en silver sixpence mønt i brudens venstre sko, hvilket betød at der ville være rigdom forude.
Her tænkes ikke kun økonomisk, men også rigdom i forhold til kærlighed og lykke i det kommende ægteskab.
Man kan sagtens benytte en anden mønt, hvis man ikke lige har en silver six pence på sig, men disse kan dog købes på nettet.
Vi har vendt brudesløret en smule tidligere, med traditionen om at brudepigerne vil rive brudens slør i stykker efter brudevalsen, for at bringe held og lykke.
brudesløret symboliserer brudens jomfruelighed og er ligeledes et hun har på, så hun kan dække sit ansigt, indtil hun skal kysse sin gom, så andre mænd ikke fristes af hende, inden hun bliver viet til sin gom.
Brudens sko
Ifølge traditionen, er det vigtigt at brudens sko ikke må være købt af gommen, da dette bringer uheld.
Gammel overtro siger ligeledes, at hvis skoen går i stykker, så hvil det kommende ægteskab også gå i stykker.
I gamle dage sparede de unge piger op til deres brudesko, ved at lægge penge til side, siden de var helt små, det er dog ikke noget man traditionelt gør længere.
Brudebuketten
brudebuketten skal, imod sætning til brudens sko, købes af gommen og er ligeledes en af de mest markante traditioner til et bryllup, hvor alle de ugifte kvinder til brylluppet samles og bruden kaster buketten med ryggen til kvinderne.
ifølge troen, så vil den kvinde der griber buketten, være den næste kvinde der vil blive gift i den forsamling.
Strømpebånd
Strømpebåndet er som tidligere nævnt, den mandlige pendant til at bruden kaster sin brudebuket.
Det er derfor vigtigt at bruden husker at købe et strømpebånd til sin kjole.
Brudgommens tøj
Vi ved jo alle at et bryllup er brudens store dag, men det kan ikke gennemføres uden en gom til stede (Naturligvis) derfor er der ikke de store krav til gommens tøj, ligesom vi kan se det til brudens kjole.
Det er normalt at gommen kommer i et mørkt jakkesæt eller smoking, der komplimenterer den hvide farve å brudens kjole.
Det er dog vigtigt at gommen er iført sokker, så hans brudesvende efter brudevalsen kan klippe en tå af hans sokker, ifølge traditionen.
Efter brylluppet
Når matten har lagt sig over festen og brudeparret skal fra festen, er der en lang række traditioner som man gerne følger, da de bringer held og skaber en grobund for det fremtidige ægteskab.
Når brudeparret kommer hjem, eller til det sted hvor de skal have deres bryllupsnat, skal gommen løfte bruden og bære hende over dærtærsklen, for at symbolisere at de sammen går fra deres gamle liv til deres nye liv.
Dette er en tradition, som mange brudepar stadig holder i hævd, da det er en symbolsk gestus, som også fortæller bruden om den kærlighed som gommen har til hende.
Bryllupsnatten
Ifølge de gamle skikke og traditioner, så er et bryllup jo fyldt med symboler på brudens jomfruelighed og i gamle dage, var det helt normalt at brudeparret var jomfruer når de blev gift, hvorefter de gav sig selv til hinanden på bryllupsnatten.
Denne tradition er noget anderledes i dag, hvor vi er noget mere frigjorte og mange brudepar har boet sammen i mange år, inden de vælger at blive gift og mange har også børn inden de vælger at gifte sig.
Morgengaver
Ifølge traditionerne, så giver bruden og gommen hinanden en morgengave, morgenen efter brylluppet. Morgengaverne skal være en personlig gave, der samtidig kan holde til at være hos bruden og gommen i de mange år der kommer efter de er blevet gift, som et symbol på deres fælles kærlighed.
Det kan fx. være en figur, et smykke eller noget andet der ikke fylder for meget, men som kan få stor betydning for indgåelsen af ægteskabet.
Bryllupsdagene (Hvedebrødsdagene)
I gamle dage kaldte man dagene efter brylluppet for hvedebrødsdagene, eller honningmåned. Ifølge skikken, så skejede brudeparret ud ved at spise hvedebrød, hvilket var meget dyrt den gang og kun blev sat på bordet ved specielle lejligheder, hvor man skulle have noget luksus.
i dag er hvedebrødsdagene, dagene efter brylluppet, hvor brudeparret er alene og nyder deres første tid som mand og kvinde, hvor mange også tager afsted på bryllupsrejse.
Bryllupsrejsen
I dag vælger mange brudepar at tage på en bryllupsrejse af et par ugers varighed, hvor de nyder deres tid sammen, uden familie og venner omkring sig og hvis de har børn, er det ofte en tur uden dem, hvor det nygifte par kan være alene og nyde hinandens kærlighed.
Mange vælger at tage på bryllupsrejse i Paris, hvor man jo kender til ordsproget "Kærlighedens by". Men mange vælger også at realisere en drømmeferie, hvor de kommer ud og oplever noget de sammen har drømt om i mange år.
Gæsternes traditioner
Det er ikke kun brudeparret og deres færden til brylluppet der er bundet op på en masse traditioner.
Gæsterne til brylluppet spiller en lige så stor rolle til vielsen og til festen, som skal gøre brylluppet til en dag som alle, og især brudeparret vil huske resten af deres dage.
I gamle dage havde man en tradition med at kvinderne sad til venstre for altergangen og mændene til højre, da der stadig var meget mere adskillelse af kønnene, end der senere kom.
I moderne tid er det mere normalt at brudens familie og venner sidder til venstre for altergangen og gommens familie sidder til højre for altergangen.
Dette er i forlængelse af at gommens plads ved alteret jo er til højre side og brudens er til venstre.
De forreste rækker af sæder i kirken, er ofte afsat til brudeparrets nærmeste familie.
Ris kast
Ifølge traditionen, så skal man kaste ris på brudeparret når de forlader kirken og igen når de forlader bryllupsfesten.
Risene er et symbol på nyt liv der kan spirer. Man har dog også kastet med korn, med den samme betydning til kastningen.
Man mener at traditionen stammer fra det gamle Rom, hvor man også kastede med mønter, dadler og nødder efter det nygifte par for at kunne bane vejen for deres lykke og de gode kræfter.
Mange vælger at kaste med andet end ris, da de tror det kan slå fugle ihjel, hvis de spiser risene efter brylluppet, men dette er dog blot en myte der er blevet aflivet.
Der er dog også nogle kirker der ikke tillader ris kast efter bryllupper, så det skal man gerne have på plads inden brylluppet.
Slå i bordet (Kysseleg)
En sjov lille leg som mange nyder til bryllupsfesten er en kysseleg vi kan kalde slå i bordet.
Når gæsterne begynder at slå i bordet, eller kradse på deres tallerkner, så skal brudeparret rejse sig op, og stille sig på deres stole og kysse.
Herefter begynder gæsterne at trampe hårdt i gulvet, hvor brudeparret så skal kravle under bordet og kysse hinanden igen.
Kys ved fravær
En af de sjovere ting til bryllupsfesten er, hvis enten bruden eller gommen forlader sin nytilkomne, så går gæsterne op og kysser den anden.
Hvis fx. bruden forlader festen, fx. for at gå på toilettet, så skal alle festens kvindelige gæster gå op og kysse gommen, indtil bruden vender retur.
Omvendt hvis gommen forlader festen, så skal alle festens mænd gå op og kysse bruden.
Gaverne
Traditionen tro, så bringer gæsterne en gave til brudeparret, som de gan bruge i deres fremtidige liv sammen.
I gamle dage blev der ofte givet penge til de nygifte, hvor man i dag giver dem nogle mere praktiske ting, som de kan bruge i deres dagligdag.
I dag er det normalt fx. at give brudeparret oplevelsesgaver, så de sammen kan komme ud og nyde hinanden sammen.
Andre traditioner
nu er vi snart ved at nå i mål med denne artikel om bryllupstraditioner og bryllupsskikke, men der er lige et par enkelte andre traditioner, som vi lige skal vende inden vi slutter af.
Det er nogle traditioner, som ikke har passet ind i de andre kategorier herover.
Dåser bag bilen
I mange, mange år har man bundet dåser bag bilen som brudeparret kører væk i. Men det er ikke noget man har gjort for sjov. Man mente nemlig at lyden fra de larmende dåser, ville være med til at skræmme onde ånder væk.
Man bandt ligeledes også en højre sko sammen med dåserne, da dette menes at have bragt lykke med til den nygifte brudepar.
I dag er det også normalt at udsmykke bilen med sløjfer, bånd og andet pynt, samt sætte et skilt bag i bilen (eller med spraymaling) skrive "nygifte" bag på bilen, så alle kunne se ar brudeparret netop havde sagt ja til hinanden.
Efternavnet
I de gode gamle dage, så overtog bruden automatisk gommens efternavn når de blev gift. Dette gjorde man, da bruden jo vare blevet gift ind i familien, og nu var en del af manden og hans identitet.
I dag er det ikke lige så normalt at skifte efternavn, men mange vælger stadig, enten at skifte efternavn, eller tilføje manden eller konens efternavn til sit eget.
Da det ikke er en selvfølge længere, at bruden overtager gommens efternavn, skal bruden elelr gommen have den andens tilladelse til at bruge navnet og det skal indgives til myndighederne, at man vælger at skifte navn.
