Invitér til arrangement i ZOOs imponerende pandaanlæg tegnet af den verdenskendte danske arkitekt Bjarke Ingels.
Under arrangementet sørger den fransk-asiatiske Bistro Ailu for en lækker forplejning med smagfulde retter og små delikatesser, der gør måltidet til en oplevelse i sig selv. Den fransk-asiatiske Bistro Ailu har direkte udsigt til hanpandaens anlæg, hvor Xing Er ynder at spise lige foran den store glasrude.
I lokalet Mao Sun kan der afholdes selskaber med op til 36 gæster og i lokalet Xing Er har vi plads til 14 gæster. Selve restauranten har 150 pladser og kan også bruges til konfirmationer, receptioner, bryllupper, møder og mange andre events.


