Vi hjælper med sammensætning af mad og vin samt opdækning og pyntning af lokaler. Vi har lokaler til store som små selskaber.
Velkommen til Den Gamle Kro i Hornslet. En kro fyldt med kultur, historie og charme midt i den danske natur. Kroen har siden 1866 dannet rammerne om festlige lejligheder såvel som hverdagens gode stunder. I de hyggelige og varme krostuer og festsale, serveres der, før som nu, mad med rødder i det danske køkken. Kroen i Hornslet har gennemgået løbende renoveringer, uden at have mistet sin oprindelige identitet og charme. Den Gamle Kro er beliggende midt i Hornslet by, tæt ved kirken, i et smukt naturområde tæt på skov og strand. Med Randers, Århus, Ebeltoft, Rosenholm Slot, Clausholm Slot, Mols Bjerge Nationalpark, Djurs Sommerland, Kattegatcenteret, Fregatten Jylland, Museere på Gl. Estrup og Randers Regnskov som nære udflugtsmål. Endvidere findes der 7 golfbaner indenfor en radius af ca. 30 km. Den Gamle Kro i Hornslet glæder sig til at byde dig velkommen.
Der er som standard mulighed for borde/stole, duge/servietter, dekorationer, tallerkener/bestik og køkkenpersonale. Derudover tilbydes serveringspersonale efter aftale.