arrow_upward

Du er her: Forside > Aalborg Øst > Øster Uttrup Forsamlingshus

Forsamlingshus

Øster Uttrup Forsamlingshus

Forsamlingshuset er borgernes hus. Her foregår mange aktiviteter året igennem. Fastelavnsfest, børnerevy, dilettant, fællesspisning, bankospil, loppemarked, høstfest, koncerter, ældrefest, skt. Hans fest, 60ér fest og meget mere.
Forsamlingshuset ligger i Øster Uttrup, som er en hyggelig landsby med en brostensbelagt gade og et malerisk smukt gadekær. Landsbyen ligger kun ca. 6 km. fra Aalborg centrum, tog- og bus station.

Er du interesseret i at leje vores hus, ser vi frem til at høre fra dig. 
Forsamlingshuset indeholder køkken, en større sal på 111 kvm., en mindre sal/velkomstrum på 33 kvm. samt en forgang med garderobe og 2 toiletter. Til huset findes en stor terresse og stor græsplæne.
Derudover indeholder huset en scene, en bar og et stort køleskab til drikkevarer.
Med andre ord, kan mange former for sammenkomster og fester lade sig gøre her. Huset udlejes dog KUN til personer over 21 år og udlejes IKKE til ungdomsfester. Endvidere udlejes huset ikke juleaften og nytårsaften.
Pris for leje af huset pr. dag er inklusiv rengøring. Ekstra dagsleje kr. 500,-

Køkken

Nyere køkken med elektrisk industriovn / 10 x GN 1/1, stort industrikøleskab med god plads, hætte-opvaskemaskine, kraftig gaskomfur med 6 brændere og ovn, fryser og 2 x 10 ltr. kaffemaskiner.

Handicapforhold

let adgang for kørestol til og i hele huset inkl. haven med stor terrasse. Handicaptoilet.

Parkeringsforhold

let parkering ved huset - pladser på begge sider af Ved Dammen.

Bookingforespørgsel

Du kan sende en forespørgsel til Øster Uttrup Forsamlingshus ved at bruge kontaktformularen herunder.

Øster Uttrup Forsamlingshus
Ved Dammen 1
9220 Aalborg Øst
KategoriForsamlingshus
KapacitetOp til 100 gæster
Egen forplejning tilladt?Ja