Historien om det utraditionelle forsamlingshus midt i Danmark
Lige midt på Fyn, mellem marker og skov, ligger der et vidunderligt sted. Et sted med højt til loftet, med den skønneste indretning og de smukkeste detaljer – et sted, hvor der er ro, natur, inspiration – og plads til at udvikle, være kreativ og bare være. Stedet er Søllinge Forsamlingshus, der er meget mere end det, et traditionelt forsamlingshus byder på. 
Huset har professionelle mødefaciliteter og ligger centralt i Danmark, midt i den fynske natur, som giver mulighed for nærværende ro og fordybelse.
Søllinge Forsamlingshus blev overtaget af familien Rahr Mortensen den 1. november 2022. 
I dag drives huset af søskendeparret Mikkel Mortensen og Mette Kongensgaard Mortensen, der sammen sætter retningen for et nyfortolket samlingspunkt.
Vi vil styrke landsbylivets sociale fællesskaber og samtidig invitere erhvervslivet og byfolk ud på landet. For os er det vigtigt, at storbyen og landområder mødes i kulturelle begivenheder, deler oplevelser og viden. Den erfaring tager vi bl.a. med fra festivalen Avernax, hvor nysgerrighed og ny forståelse af hinandens forskelligheder opstår.
Huset kan facilitere
- 
Erhvervsmøder, teambuilding – kursuser & workshops,
 - 
Popup kontormiljø med netværksmuligheder
 - 
Foredrag
 - 
Cafe
 - 
Festarrangementer
 - 
Bryllup
 - 
Mindesammenkomst
 - 
Koncertoplevelser
 - 
Fællesspisninger for nær- og lokalsamfundet
 - 
Åben have til leg og glæde for landsbylivet
 
Plads
- 
Antal gæster | 20-100 gæster
 - 
Salen til bl. andet fest, møde- og konferencerum | 135 m²
 - 
Lounge med cafe | 50 m²
 - 
Terrasse | 125 m²
 - 
Have | 2000 m²
 - 
Campingområde til telte | 750 m²
 
Mad og drikke
Den sanselige oplevelse er essentiel for Søllinge Forsamlingshus, derfor har vi et samarbejde med den dygtige kok Christian Tørring, der laver smuk, velsmagende mad baseret på lokale råvarer i sæson.
Christian Tørring driver et landkøkken med fokus på årstidernes skiften og den variation det giver i menuen. Der tages afsæt i de lokale leverandører, der producerer nogle af de fineste grøntsager, kød og mejeriprodukter lige her midt i Danmarks spisekammer.
Som udgangspunkt serveres maden som ved en familiemiddag, hvor fadene og skålene sendes rundt blandt gæsterne. Dette giver en mere uhøjtidelig og afslappet stemning, og giver anledning til gode snakke om den mad vi spiser sammen.
Salen
Den store sal er designet med en beroligende og stemningsfuld atmosfære i tankerne, med en tæt forbindelse til den smukke natur via høje vinduespartier og terrassedøre.
Der er mulighed for en række forskellige opsætninger af borde og stole til blandt andet spisearrangementer, foredrag, møder og workshops med flere mindre intime mødegrupper i bløde møbler omkranset af smukke grønne planter.
Der er professionelle faciliteter til rådighed for opsætning af foredrag, koncerter og konferencer. Et lydsystem, projektor og skærmmuligheder er omhyggeligt integreret i rummet, så arrangementer kan afholdes uden besvær.
Sammen med den æstetiske indretning og den naturlige forbindelse til haven, skaber dette en alsidig og inspirerende plads for alle typer arrangementer.
Loungen/Cafeen
Hyggelig omfavnende cafe med bløde loungemøbler, kunst og hyggelig belysning, serviceret med fadøl, sodavand, stempel- og barista kaffe. Her kan gæsterne trække sig tilbage fra aktiviteterne i salen, med mulighed for både høflig selvbetjening eller betjening af bartender.
Loungen kan ommøbleres til møderum eller bespisning ved ønskes om en mere intim stemning.
Haven
Haven emmer af hygge med vilde blomsterbede og høje træer, der spreder skygge og skaber en afslappende atmosfære. Der er komfortable siddeområder, hvor du kan nyde naturens skønhed og hyggelige samtaler. For børnene er der plads til leg og eventyr på den store græsplæne og i træerne. Samtidig er der ro og stilhed, der inviterer til fællesskab og afslapning.
Uforpligtende forespørgsel
Søllinge forsamlingshus fungerer ikke som et nøglehus, men kan kun bookes med fuld service og forplejning. Du er meget velkommen til at skrive til os på kontaktformen herunder, eller ringe for at tage en snak om mulighederne her i Søllinge Forsamlingshus.
SøllingeForsamlingshus ligger 20 minutter kørsel fra Odense og 1 time og 30 minutterskørsel fra København og Kastrup.
Du kan kontakte os på tlf nr: xxxxxxxxxxx eller på xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx




